Ph.d.-forskeruddannelse

Ph.d.-studie

Et ph.d.-studie er en treårig forskeruddannelse, der munder ud i en Ph.d.-grad.

I et samarbejde mellem Pinngortitalkeriffik (Grønlands Naturinstitut), Grønlands Selvstyre og den danske stat opslås årligt Ph.d.-stipendier, som kan søges inden for alle videnskabelige hovedområder.

For at søge en Ph.d. skal der først og fremmest være et Ph.d.-opslag som du kan søge – opslagene finder du på www.natur.gl.

Inden du sender en ansøgning, skal du have en aftale med en forskningsinstitution, der er interesserede i at have dig som Ph.d.-studerende. Det kan f.eks. være Ilisimatusarfik.

Du udvikler i samarbejde med denne forskningsinstitution en projektbeskrivelse, som er en del af din Ph.d.-ansøgning. På forskningsrådets hjemmeside kan du finde en oversigt over forskningsinstitutioner i Grønland, som du kan tage kontakt til.

Du kan finde flere informationer om Ph.d.-ansøgning på www.natur.gl eller www.forskningsraadet.gl.

ErhvervsPh.d.

En ErhvervsPh.d. er et treårigt erhvervsrettet forskningsprojekt og Ph.d-uddannelse. Projektet gennemføres i samarbejde mellem en privat virksomhed, en ErhvervsPh.d-kandidat og et universitet.

ErhvervsPh.d-kandidaten er ansat i virksomheden og samtidig indskrevet på universitetet. Kandidaten bruger al sin arbejdstid på projektet og uddannelsen, og deler arbejdstiden mellem virksomheden og universitetet.

Aftale mellem Grønlands Selvstyre og Grønlandsbankens Erhvervsfond om samfinansierede ErhvervsPh.d-stipendier indebærer p.t. to stipendier. Der kan søges indenfor alle videnskabelige hovedområder.

Se mere på www.sullisivik.gl.

Stipendierne uddeles af Grønlands Forskningsråd med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler.