Socialpædagog

Har du en interesse for børn og unges udvikling og læring?

Uddannelsesnr: 804392

Faktaboks:

  • Varighed: 3½ år
  • Adgangskrav: GUX + specifikke krav 
  • Ansøgningsfrist: 1. marts
  • Økonomi: Uddannelsesstøtte
  • Uddannelsessted: Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat
  • Undervisningssprog: Dansk og grønlandsk
  • Mere info: www.pi.sps.gl

På uddannelsen til socialpædagog lærer du om, hvordan du kan indgå i en relation med børn, unge og særligt udsatte borgere.

Gennem uddannelsen klædes du på til at kunne varetage en pædagogisk professionel rolle i for eksempel en dag- eller døgninstitution.

Uddannelsen er både praktisk og teoretisk orienteret. Det vil sige, at du lærer om teorier og metoder i undervisningen, og at du skal i praktik i en pædagogisk institution og prøve disse teorier og metoder af.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen varer 3½ år, består af 7 semestre og der er 2 praktikperioder på hhv. 14 og 18 ugers varighed.

Socialpædagogisk Seminarium udbyder også en decentral 3-årig socialpædagoguddannelse. Den decentrale uddannelse udbydes i øjeblikket i Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Denne mulighed er for dig, som allerede arbejder i en institution, og som sammen med din arbejdsgiver har et fælles ønske om, at du uddanner dig til socialpædagog. Hold oprettes efter behov.

Adgangskrav og ansøgning

For at blive optaget på uddannelsen skal du:

  • enten have bestået en gymnasial uddannelse (GUX)
  • eller være fyldt 20 år og have anden relevant uddannelse med bogligt indhold

Søg uddannelsen via www.sullissvik.gl 

Fremtidsmuligheder

Med en uddannelse som socialpædagog har du mulighed for at arbejde som pædagog i grønlandske dag- og døgninstitutioner, herunder i vuggestuer, børnehaver, specialcentre og fritidshjem.

Med den Professionsrettede Bacheloruddannelse til Socialpædagog kan du også læse videre på master- eller kandidatuddannelse inden for området. 

Økonomi

Du kan søge om at få uddannelsesstøtte til socialpædagoguddannelsen. Se mere her.

Kontakt

Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat:

Tlf.: +299 38 35 50

E-mail: allaffik@pi.sps.gl