International Transport og Logistik (AU)

Drømmer du om en karriere, hvor du arbejder med værdi- og forsyningskæden i en international virksomhed?

Uddannelsesnr: 358018

Faktaboks:

  • Varighed: 2 år
  • Adgangskrav: GUX + specifikke krav 
  • Ansøgningsfrist: 1. marts
  • Økonomi: uddannelsesstøtte /lærlingeløn
  • Uddannelsessted: Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk
  • Mere info: ninuuk.net

Med afsæt i logistik, supply chain management og indkøb bliver du med en akademiuddannelse i international transport og logistik i stand til at arbejde med virksomheders globale udfordringer og varetage ledelsesopgaver i værdi- og forsyningskæder.

Uddannelsen klæder dig på til at designe og implementere virksomhedens forsyningskæde på operationelt, taktisk og strategisk niveau.

Du skal vælge mellem to retninger:

Transport:

Her får du viden om, hvordan køber og sælger er forbundet af transporten, og hvordan du finder den optimale transportform i den enkelte situation. Derudover får du indsigt i juridiske aspekter af transport.

Indkøb:

Du får generel viden om både strategisk og praktisk indkøb samt indsigt i de aspekter af indkøb.

Uddannelsesforløb

2-årig vekseluddannelse mellem skole- og praktikophold. Du skal senest have indgået din praktikkontrakt tre måneder efter ansøgningsfristen, altså 14. juni.

Adgangskrav og ansøgning

For at blive optaget på den 2-årige akademiuddannelse skal du have en gymnasial uddannelse, relevant erhvervsuddannelse eller en relevant grunduddannelse for voksne (GVU).

Fremtidsmuligheder

Med denne uddannelse kan du arbejde med ledelses- og planlægningsmæssige funktioner inden for indkøb, logistik og transport samt analyse- og konsulentopgaver.

Økonomi

Du kan søge om at få stipendium under skoleophold, og du får lærlingeløn under praktikken efter overenskomst. Se mere her.

Kontakt

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Tlf.: +299 32 30 99

E-mail: ninuuk@ninuuk.gl