Studievejledning

Studievejledning er vejledning hos en uddannet studievejleder. Du finder din studievejleder her.

Studievejledning kan handle om mange ting, men her et tre centrale temaer:

Valg af studie 

Hos en studievejleder kan du få rådgivning i at vælge den uddannelse, der er den rette for dig. 

Hvis dine karakterer ikke er gode nok til at blive optaget på uddannelsen kan du også få vejledning i hvad du kan gøre ved det. 

Du kan i samarbejde med en studievejleder lave en handleplan for dit ansøgningsforløb.

Praktiske oplysninger

Du kan også få vejledning i de praktiske procedurer f.eks. i forhold til at søge ind på dit drømmestudie, men de fleste praktiske oplysninger finder du også her på Sunngu. 

Hvis du bliver i tvivl er det altid godt at kontakte en vejleder, der kan svare på dine spørgsmål.

Studieliv 

Studievejledning kan også handle om, hvordan du kan tilrettelægge dit studieliv under din igangværende uddannelse.

Hvis du har det lidt svært med studiet kan du også gå til din studievejleder og tage en snak om udfordringerne.

Har du fået afslag?

Hvis du har fået afslag på din ansøgning til en bestemt uddannelse, skal du kontakte din lokale Majoriaq. Majoriaq hjælper dig videre i eventuelle opkvalificeringsforløb.