Hvis familien flytter med

Der er nogle forhold, som du skal være opmærksom på, hvis din ægtefælle og børn flytter med til Danmark.

Hvis din ægtefælle ikke skal studere, er det en god ide, at I henvender jer til en socialrådgiver i Det Grønlandske Hus. Din ægtefælle kan søge arbejde i Danmark ved at henvende sig til Jobcenteret i bopælskommunen eller ved at søge job igennem www.jobnet.dk.

Alternativt kan din ægtefælle søge kontanthjælp i henhold til gældende regler. Hvis din ægtefælle kan få kontanthjælp, skal I dog være opmærksomme på, at ægtefællen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og vil blive aktiveret ved at komme i arbejdspraktik eller på kursus. Det betyder, at børnepasning skal være i orden. Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man går derhjemme og passer børn.