I Grønland

Villads Villadsenip Efterskole

Efterskolen ligger i Qasigiannguit og fungerer som en friskole med egne værdier. De tre linjefag Adventure/Outdoor, Design/Kunst og Kommunkation/IT vægtes højt i dagligdagen, men skolen tilbyder også undervisning og folkeskolens afgangsprøve i fagene engelsk, dansk, grønlandsk og matematik. Derudover er der valgfag, diskussions- og debatfag og fællesmøder.

Villads Villadsenip Efterskole har plads til 80 elever.

For yderligere information samt ansøgningsskema, se skolens hjemmeside: www.vve.gl.

Maniitsoq Efterskole

På Maniitsoq Efterskole får man undervisning i de obligatoriske fag engelsk, dansk, grønlandsk og matematik. Derudover skal man vælge et af følgende linjefag: Idræt, Musik, ”Land-Hav-Mad”. På efterskolen er der undervisning fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Om aftenen kan man spille musik, dyrke sport, gå i klubben eller bare hygge sig med sine kammerater. I weekenderne arrangeres der forskellige aktiviteter, men man kan også vælge at besøge sin værtsfamilie.

Maniitsoq Efterskole har plads til 70 elever.

Du skal være mellem 14 og 17 år for at blive optaget på efterskolerne.

For yderligere information samt ansøgningsskema, se skolens hjemmeside: www.efterskoli.gl