United World Colleges

Med United World Colleges (UWC) kan du tage en del af din GUX i udlandet

Faktaboks:

  • Varighed: 2 år
  • Ansøgningsfrist: 1. februar
  • Økonomi: Uddannelsesstøtte
  • Sprog på studiet: Engelsk
  • Mere info: www.uwc.org eller se skolernes hjemmesider.

Hvad er UWC?

United World Colleges er en International Baccalaureate (IB), der strækker sig over to skoleår (2. og 3.g.). 

Grønland samarbejder med to skoler: 

Du kan ikke selv bestemme, hvilken UWC-skole du vil på, men du kan angive din præference i ansøgningen. 

Hvem kan tage afsted?

UWC er for dig, der:

  • er 16-19 år ved skolestart (1. september)
  • går i 1.g. på ansøgningstidspunktet
  • har et karaktergennemsnit på minimum C (efter GGS-skalaen) og mindst C i faget Engelsk (1. standpunktskarakter)
  • har lyst til at opleve verden og har mod på at være langt væk hjemmefra 
  • er parat til at gøre en indsats – ikke bare i skolen, men også i forhold til deltagelse i sport og frivilligt- og humanitært arbejde
  • har lyst til at være ambassadør for Grønland og fortælle dine kammerater om Grønland og grønlandsk kultur

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende: 

  • Karakterer (1. standpunktskarakter), skal være oversat til engelsk
  •  Fraværsoversigt (fra Lectio eller fra gymnasieadministrationen), stemplet af din skole.
  • Personlig ansøgning til UWC, dvs. ”Hvorfor vil du gerne på UWC?”, ansøgningen skal være på engelsk og minimum 1 A4 side. 
  • To anbefalinger på engelsk fra lærere, hvoraf én anbefaling skal være fra engelsklæreren. Anbefalingerne skal beskrive de relevante faglige kompetencer hos eleven og være på mindst 1/2 A4 side
  • Bopælsattest med historiske adresser (skal vise samtlige adresser du har boet fra du blev født til i dag), kan fås på kommunen eller på sullissivik.gl (med NemID – som også fås på sullissivik.gl).
  • Kopi af Fødsels-/Dåbsattest.
  • Kopi af pas.
  • Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser udenfor Grønland (vær omhyggelig med at udfylde spørgsmål).
  • Eventuelle supplerende dokumenter
    (har du eks. været på kortere- eller længere udlandsophold, ferier? AFS- eller EF-forløb?).Ansøgningen afleveres til vejleder eller rektor på din skole. 

Udvælgelsesprocessen

Din ansøgning behandles af Departementet for Uddannelse i Nuuk, der vurderer om du opfylder adgangskravene og er støtteberettiget. Dernæst indkaldes udvalgte ansøgere til en personlig samtale, der danner grundlag for den endelige udvælgelse. 

Vejledning

Vejledning i forbindelse med UWC varetages af Det Grønlandske Hus i København og vejlederen på UWC-skolen. 

Økonomi

Grønlands Selvstyre dækker uddannelsesudgift, ophold (kost og logi) og uddannelsesstøtte. Udgifter til kost og logi bliver trukket fra din uddannelsesstøtte. 

Aktiviteter foregår oftest indenfor skolernes område og der vil kun i begrænset grad være tale om længere udflugter. Der er i perioder mulighed for rejser til andre  

lande i området, bl.a. under såkaldte ”project weeks”. Studiestøtten rækker generelt langt.