Vil du til Danmark?

Som grønlænder er du dansk statsborger og kan derfor søge uddannelse i Danmark.

Du kan tage en erhvervsuddannelse i Danmark, hvis du ønsker.

Faktaboks:

  • Ansøgningsfrist: d. 1. marts
  • Økonomi: Dansk SU
  • Mere info: www.ug.dk

Læs om de mange forskellige danske erhvervsuddannelser på www.ug.dk.

Der er også en række uddannelser på særlige vilkår, som du kan få støtte til. Læs om dem her

Praktik

Du kan søge ind på erhvervsuddannelser i Danmark uden en praktikaftale med et praktiksted. I tilfælde af, at du ikke får en praktikaftale inden din praktikperiode, kommer du i stedet i praktik på skolen. Der er dog nogle erhvervsuddannelser, der ikke udbyder skolepraktik, hvilket betyder, at du skal have en praktikaftale inden du starter på uddannelsen. Du kan læse mere på www.ug.dk eller få vejledning fra De Grønlandske Huse i Danmark. 

Adgangskrav

For at blive optaget på en dansk erhvervsuddannelse skal du:

  • have afsluttet folkeskolen i Grønland eller i Danmark (op til 9. kl.)
  • have udfyldt en uddannelsesplan
For at få en uddannelsesplan skal du henvende dig til din lokale Majoriaq

Du skal være opmærksom på særlige adgangskrav på de danske EUD'er, som du kan læse mere om www.ug.dk.

Ansøgning

For at ansøge til en dansk erhvervsuddannelse i Danmark skal du udfylde en ansøgning på www.optagelse.dk.

Erhvervsuddannelser har skiftende frister, se www.ug.dk eller kontakt den skole du er interesseret i at søge optagelse på.

Økonomi

Du skal søge dansk SU, hvis du tager en erhvervsuddannelse i Danmark. Se mere information her og på www.su.dk.

Studieliv i Danmark

Hvis du har valgt at søge en erhvervsuddannelse i Danmark, er der flere ting du skal huske at gøre inden du rejser. Læs mere under Studieliv.