Klinikassistent

Interesserer du dig for tandbehandling?

Uddannelsesnr: 272122

Faktaboks

  • Varighed: 2 år
  • Ansøgningsfrist: 1. marts hvert andet år
  • Økonomi: Uddannelsesløn
  • Uddannelsessted: Peqqissaanermik Ilinniarfik
  • Mere info: www.pi.gl

Uddannelsen som klinikassistent varer 2 år. og består af 14 ugers teori og 76 ugers praktik. Uddannelsen afsluttes med 2 ugers teori og en eksamen.

Uddannelsen foregår dels på tandklinikkerne, dels på Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk og delvis via fjernundervisning. Undervisningen af eleverne varetages af faglærere fra Skolen for klinikassistenter og tandplejere ved Københavns Universitet.

2 timers motion om ugen er en del af undervisningen.

Adgangskrav og ansøgning

For at blive optaget på uddannelsen skal du:

  • Folkeskolens afgangsprøve, som skal være gennemført med min. E (02) i matematik og D (4) i dansk og grønlandsk.
  • Tilsagn om praktikplads/ lærlingekontrakt på en tandklinik
Der udbydes 14-18 praktikpladser i alt. Der skal udarbejdes en lærlingekontrakt i samarbejde med Piareersarfik og arbejdsgiver.

Derefter udfyldes et ansøgningsskema, som Majoriaq videresender til Peqqissaanermik Ilinniarfik.

 

 

 

 

Praktikpladser

Praktikuddannelsen foregår på tandklinikken i din hjemby.

Under praktikperioden vil du få tildelt en praktikvejleder samt en kontaktperson på Peqqissaanermik Ilinniarfik.

Som elev på klinikassistentuddannelsen skal du have lærlingekontrakt. Så modtager du praktikløn. Du skal inden uddannelsesstart aflevere dit skattekort til din praktikplads. Der tildeles børnetillæg hvis du har børn. Hvis du har indsendt dokumentation for dine børn (dåbsattest & bopælsattest). Børnetillæg er på 1000,00 pr. barn pr. måned.

Fremtidsmuligheder

Som klinikassistent vil du komme til at forberede og assistere ved alle former for tandbehandling. Desuden vil du komme til at vejlede klienter.

Økonomi

Du vil få en uddannelsesløn under hele din uddannelse. Under teoriopholdene kan du ansøge om et kollegieværelse ved Kollegieadministrationens Fælleskontor i Nuuk.

Kontakt

Peqqissaanermik Ilinniarfik
Svend Jungep Aqq. 2
3900 Nuuk

Tlf.:32 99 50

E-mail: pipost@nanoq.gl