Fonde og legater

Her finder du et udvalg af tilgængelige fonde og legater, som du også kan søge som studerende

Dudo & Povl Brandts Fond

Fonden er stiftet af direktør Povl Brandt og Augusta (kaldet Dudo) Brandt. 

Fondens formål er almennyttigt og velgørende. Fondens midler anvendes til nedenstående formål: 

  • Uddannelsesstøtte til grønlandske eller skandinaviske studerende, der allerede er i gang med eller skal påbegynde en videregående uddannelse (hvorved forstås enhver uddannelse ud over gymnasium, højere handelseksamen og lignende), uanset om uddannelsen finder sted i eller uden for Grønland, herunder tillige økonomisk støtte til praktik- eller arbejdsop­hold som led i en sådan videregående uddannelse 
  • Støtte til grønlandske eller skandinaviske akademikeres forskning eller ph.d-studier ved Ilisimatusarfik 

Den ovennævnte uddannelsesstøtte og støtte til ikke-grønlandske, men skandinaviske ansø­gere, kan dog alene ydes, såfremt ansøgeren har haft den væsentligste del af sin opvækst på Grønland og ansøgeren endvidere er eller vil være bosiddende på Grønland på tidspunk­tet for påbegyndelsen af den uddannelse eller forskning eller det studie, hvortil der søges om støtte. 

Læs mere her

Ivalo og Minik Fonden

Ivalo og Minik Fonden er en grønlandsk uddannelsesfond.

Formålet med Ivalo og Minik Fonden er at uddele legater til grønlændere der ønsker at tage en international videregående uddannelser eller et internationalt efteruddannelsesforløb herunder et praktikophold i en virksomhed eller organisation. 

Læs mere her

Nordplus

Nordplus er Nordisk Ministerråds største uddannelsesprogram indenfor livslang læring. Over 10.000 mennesker i Norden og Baltikum får udbytte af programmet hvert år.

Læs mere her

Margrethe Hvidbergs Mindefond

Legatet uddeles i form af engangsbeløb der skal anvendes til leveomkostninger for grønlandske enlige mødre, der tager en videregående uddannelse i Grønland.

Ansøgere der ønsker tildeling fra mindefonden skal på ansøgningstidspunktet være:

  • kvinde, og have samme bopæl som et eller flere børn, som ansøger har forsørgelsespligten over
  • den eneste på bopælen som har forsørgelsespligten over barnet/børnene
  • studieaktiv på en videregående uddannelse i Grønland, som er støtteberettigende i henhold til Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte (aktuelt nr. 12 af den 22. november 2011)

Dokumentation for overstående punkter vedlægges ansøgningen som bilag. 

Ansøgningen skal desuden indeholde en kort begrundelse for, hvorfor netop du ønsker et legat.
Ansøgninger hvor dokumentation eller begrundelse mangler, vil ikke blive behandlet. Der er ansøgningsfrist hvert år den 15. januar og 15. august.

Hent ansøgningsskema til Margrethe Hvidbergs Mindefond her.

Grønlandsfonden

Formålet med Grønlandsfonden er at styrke forholdet mellem grønlændere og islændinge. Fonden yder støtte til studieture, studieophold, kunstudstillinger, idrætsopvisninger og andet inden for kunst, videnskab og teknologi. Fondens grundkapital, som den islandske stat indskød i 1981 og 1982, forvaltes af Islands centralbank og det årlige renteoverskud uddeles som støtte.

Læs mere her

Andre legater i Danmark

Bare i Danmark findes der cirka 12.000 fonde, som tilsammen administrerer rundt regnet 35.000 legater til alle mulige formål. Der er flere forskellige sider på nettet som informerer om de mange fonde, men et godt sted at starte er på www.legatmidler.dk